Nyheder 2016-2018

9. Juni 2018 - Vi gjorde det sgu 🏆🏅Huntingfudges Eya DANMARKSMESTER 2018 på WT for hold i begynder klassen for goldens i Hønning plantage. Eya vandt desuden hendes klasse og blev 1. Vinder på den officielle del af WT’en 😬🥇💪 hun er bare den dejligste guldklump på kun 14 måneder 😍 tak til mine fantastiske team kammerater Per Yttrup og Palle Ingemann for et godt team arbejde 🤗 Moukjærs Aiko vandt Bronzemedalje i vinderklassen for hold :-) tak til Aiko’s team kammerater Niels Jørn Olesen og Per Yttrup for den fede træning igennem det sidste halve år med dette DM som mål. Super ærgeligt med den skjulte dummy på øen i finalen som kostede meget dyrt, uden den situation, var det måske gået endnu bedre i det samlede resultat 😜🤩nu er vi meget trætte efter 2 x 8 poster siden i morges
26. Maj 2018 - Jubiiii 😬 Moukjærs Aiko 2. Vinder m/CK i vinderklassen på B-prøve i Finderup ved Viborg. Det lykkedes kun 3 hunde at gennemføre prøven. Fantastisk og super sjov dag i perfekt selskab 🤗 vores trænings coach Michael Rosenlund viste vejen med at vinde prøven, efterfulgt af Aiko og en super glad fører 😬🍻 skarpt forfulgt af vores Golden hold DM makker Per Yttrup 😬💪 med Niels Jørn Olesen i topform så glæder vi os rigtig meget til DM om 2 uger 🐾
22. April 2018 -Jubii 😬 Moukjærs Aiko 2. Vinder m/CK i vinderklassen på B-prøve på Fyn i dag 🤩 Han varmede op på B-prøven lørdag på Clausholm Slot hvor han fik alle fugle hjem på en udfordrende prøve hvor kun 9 hunde kom igennem posterne. Aiko havde desværre ikke point nok til at komme i finalen, men tog så skarp revanche i dag 😬 Huntingfudges Eya var også med ude og blive luftet og trænet på begge prøver med en 2. Præmie og en 3. Præmie som resultat. Hun klarede det fint begge dage, og nu må vi hjem og arbejde videre med balancepunktet på det tunge vildt 😜🐾
14. April 2018 - Hurra... sikke en dejlig fødselsdagsgave at få 😄Huntingfudges Eya har netop fejret sin 1 års fødselsdag med en fantastisk besked fra Dansk Kennel Klub😄 vi har netop fået svaret på hofterne = A og albuer = 0, og hun var i forvejen clear/fri på PRA1 + PRA2 + PRA-prcd, så nu mangler vi bare et øjentjek 🤩 I dag har vi været til Eya´s første officielle Workingtest. Hun bestod workingtesten i flot stil og blev nr. 7 på dagen
4. Marts 2018 - Endelig hjemme i varmen igen efter en super hyggelig og iskold dag til U-Workingtest i Tørring. Jeg var igen heldig at have en hundecaddy med, så jeg kunne have begge hunde med. Moukjærs Aiko overraskede positivt og blev 1. Vinder i vinderklassen efter en god dag på nogle særdeles spændende poster 😃 Huntingfudges Eya på 11 mdr bestod hendes første workingtest 🤩🐾 jeg glæder mig helt vildt til at arbejde videre med hende
13. Feb. 2018 - 5 lækre guldkarameller efter Little Mhors Bandit & Kiebitz’s Olivia Mille hos kennel Moukjærs, hviler ud ovenpå et langt og nervepirrende fødselsforløb. 4 store flotte drenge og en smuk pige så dagens lys i går Tirsdag. De små banditter må have holdt nogle lange fester derinde i maven, for de var tæt på at være næsten dobbelt så store som Mille plejer at lave dem, så fødslen gav lidt sved på panden, men med Mille’s jernhårde vilje og målrettede arbejde og lidt hjælp fra doktor dyr undgik vi heldigvis kejsersnit som var i overvejelserne flere gange, og alt endte lykkeligt i går aftes ovenpå nogle hårde dage, og nu kan vi glæde os over at nyde 5 dejlige og sunde guldkarameller 🐾🐕🙏
12. Feb 2018 kl. 16.15 - Mille mor har fået veer, så nu venter vi i stor spænding på den første GULDKARAMEL :-)
27. Jan 2018 - Team kennel Moukjærs på hyggetur i dag til workingtest i Svenstrup 😃 Med to fantastiske caddy’er er det en nem sag at have to hunde med 😃 Huntingfudges Eya på 9,5 mdr havde sin debut på workingtests, og jeg synes hun klarede det rigtig flot. Hun fik 20-16-14-7-0, så det må være absolut godkendt første gang og i den alder. Vi skal lige have pudset noget markeringsarbejde af. Moukjærs Aiko klarede det også rigtig fint i vinderklasse og sluttede i tæt opløb som 2. Vinder i klassen
6. Jan 2018 - Huntingfudges Eya nu med bestået brugsprøve 🇩🇰🇩🇰😃 jeg havde lokket Lærke med på hyggedag i dag. Eftersom Lærke stålfast læssede farmand Moukjærs Aiko ind i bilen i morges da han selvfølgelig også skulle med, så kunne de ligeså godt prøve en tur i udstillingsringen som var samme sted til “hund og barn” klassen. En stærkt bekymret far kunne blot se til at lille lærkemus og Aiko piphans henter 🦆kørte med klatten i hendes lyserøde træningsvest og sluttede som vinder af klassen 🇩🇰🇩🇰🐾🐕🥇🏆 en super stolt far er nu i gang med at fortælle Aiko gode jagthistorier så han kan få rystet alt det udstilling af sig, så han kan komme på A-prøve på ormstrup gods i morgen tidlig
8. Okt 2017 - Jubiii 😬 sikke en drømme weekend 😃 Lørdag var Moukjærs Aiko og jeg på en super hyggelig jagt som optakt til i dag, hvor vi var heldige at komme med på A-prøve i vinderklassen på Toftegaarden i Vildmosen i Nordjylland. Moukjærs Aiko holdte næsen knivskarpt i sporet hele dagen og blev sgu 2. Vinder m/CK 🏆🏅 Vi kan næsten ikke få armene ned igen😄 tak til alle for en fantastisk dag 👍
9. Sep 2017 - Moukjærs Aiko og jeg har været på tur igen til workingtest på Fussingø gods ved Randers. Super prøve i skønt selskab 👍 Aiko har været små sløj hele dagen, og fik lidt mere frie tøjler end han plejer. Alligevel formåede han at trampe så hårdt i pedalerne, at han blev 2. Vinder i vinderklassen 🇩🇰🇩🇰😃 nu har han vist fortjent lidt ekstra kærlig omsorg
27. Aug 2017 - Jubii 😬 Moukjærs Aiko og jeg havde sat vækkeuret til kl 03.15 i morges for at køre ned til Lolland Falster på B-prøve i vinderklasse. Det er gået rigtig godt og vi er ganske tilfredse. Aiko gjorde hvad han kunne på en spændende prøve med dummylauncher med krikænder og spring over elhegn efter kanindirigering 😳 Vi var 5 hunde der klarede skærene i finalen og Aiko endte med at blive nr 5 og fik æren af at blive tildelt hans første udmærkelse 🤘😬 og sluttede få point fra 4. vinderen. Super afslutning på en god dag i hyggeligt selskab.
14. Aug 2017 - På vej hjem fra Nordisk Mesterskab 2017 for goldens i Norge. Det har været et par fantastiske dage med gode oplevelser og hygge med skønne Golden tosser i smuk natur 😄 det er gået rigtig fint med Moukjærs Aiko begge dage, så vi er yderst tilfreds. Fredag aften blev lidt mere spændende end vi havde forventet. Palle's rutinerede tæve på holdet gik i løbetid. Heldigvis havde han også en noget yngre model med også, så pladsen blev hurtigt besat 😅 holdet med de 3 unghunde på 3-4 år klarede sig yderst tilfredsstillende og viste at de nok skal komme tilbage igen når de har spist noget mere havregryn og fået spændt hjelmen lidt mere 🤣 vi fik alle fugle hjem pånær en på en svær lang vandirigering som holdet måtte opgive trods ihærdigt forsøg😅 Søndag morgen i de tidlige morgentimer var Aiko med i det individuelle NM og her gik han den bedste markprøve til dato i vinderklasse. Prøven var 4 stationer på myr, som er en slags græstæppe ovenpå vand. Han satte bortset fra to små fejl, ikke en pote forkert, desværre kostede en lille korrektion på en markering han ikke fik set en eftertragtet 1. Pris som giver adgang til finalen om mesterskabet Han fik en flot 2. Pris i stedet. Vi synes det er en ok debut på denne type mesterskaber og er da sikker på vi vil prøve at kvalificere os igen næste gang. Nu må vi tilbage i træningstøjet
14. Aug 2017 - Vores danske hold til Nordisk Mesterskab i Norge :-)
30. Juli 2017 - Jubii 😃 Moukjærs Aiko fylder 4 år i dag, og har fået 3 fantastiske fødselsdagsgaver til Racedysten 2017 i Skive :-) Trods alle odds, genvandt Aiko alle 3 titler i fint selskab. Golden stillede med samme hold som sidste år, som bestod af Lars Krabbe, John Tejlmand, og Aiko. Vi vandt holddysten sammenlagt, og Aiko var skarp som sædvanlig, og blev overraskende 1. Vinder individuel ikke stående race, og genvandt den fine titel som prøvens bedste hund af alle 🏅🏆👍 2 år i træk med fuld hus 🙏😃 nu må Aiko vist hellere holde en velfortjent fødselsdagsfest 😜
24. Juni 2017 - To trætte drenge på vej hjem fra skøn regnfuld Golden tripplearrangement i Bække. Moukjærs Aiko vandt workingtesten i vinderklassen og blev 1. Vinder med 97 point 😃 Han bestod også DJU apporteringsprøven med max point og blev igen udtaget til at repræsentere Golden til Racedysten 2017. Aiko fik Excellent Plac 2 i brugshundeklassen på udstillingen. Nu trænger vi til at komme hjem og tørre
28. Maj 2017 - Så er Huntingfudges Eya landet i Danmark hvor hun blev undfanget sammen med Moukjærs Aiko for 4 måneder siden. 3 generationer er nu samlet hos kennel Moukjærs. Eya, far Aiko og farmor Mille. Hvis alt forløber planmæssigt, er det planen at Eya skal være en stor aktiv del af kennel Moukjærs fremtid, både med hensyn til avlsarbejdet men i særdeleshed også i sporten og til markprøver. Eya er født ved Drammen i Norge hos kennel Huntingfudges. Turen herned gik rigtig fint, og 3 minutter efter ankomsten var hun accepteret af resten af banden med farmor Mille som hendes skytsengel 😄 Nu har vi brugt det meste af den første dag på at lege sammen og sikke en fornøjelse det er at se Eya vise nogle af de samme gode egenskaber og talenter som hendes far er heldig at have. Hun er nysgerrig, modig, meget social, synes allerede at hjemkald er en af de sjoveste lege der findes😬 og så stod far Aiko måbende og dybt imponeret og kiggede efter hende da vi lige prøvede huntertalentet af. Hold da op. Det bliver spændende at arbejde videre med 👍 det fremtidige avls arbejde bliver rigtig spændende med hende da hendes mor kommer fra nye spændende canadiske/amerikanske blodlinjer 😃 Eya's mor kom til Norge fra USA for 2,5 år siden.
16-17. Dec. 2016 - Moukjærs Aiko har været på to A-prøver i weekenden i Åben klasse. Fredag d. 16. dec. startede Aiko på A-prøve på Borreby Gods ved Skælskør. Det var en rigtig spændende og udfordrende prøve, som gik langt over vores egne forventninger. Aiko viste igen hans enestående talent, og fik ved dagens afslutning tildelt 1. Præmie :-) Lørdag d. 17. Dec var vi igen afsted, og denne gang på A-prøve på Agerup gods på Lolland-Falster. Endnu engang leverede Aiko en toppræstation, og blev efter 6 flotte såter igen tildelt en 1. Præmie :-) Fantastisk indbringende weekend i jagtens tegn :-)
15. Okt. 2016 - Hvalpetræf for A og B kuldet efter DKBRCH Gleen Mhor´s Niko og Kiebitz´s Olivia Mille. En super stolt og glad opdrætter gør status på dagen, og nyder de mange skønne billeder :-) Kennel Moukjærs har i dag haft Hvalpetræf for A og B kuldet. I efterårets vilde vejr, har dagen har budt på hundesjov og en masse hygge :-) Efter familiefotoet, hyggede vi med nogle sjove hundelege og fik rørt lattermusklerne. Bagefter var grillen på overarbejde, inden kaffe og det sønderjyske kagebord blev angrebet :-) Til sidst stod programmet på en gang hundetræning. En dejlig dag at være opdrætter, skønt at se alle guldklumperne igen
31. Juli 2016 - Moukjærs Aiko vandt DJU´s Racedyst 2016 på Skive jagtforenings terræn i en afsluttende super spændende matchning i finalen. Aiko vandt den individuelle konkurrence mod alle racer, og blev også samlet HOLD Racedystvinder 2016 sammen med Lars Krabbe og John Tejlmand :-)
12. Juni 2016 - Vi gjorde det sgu :-) Nykåret DANMARKSMESTER for hold 2016 i Åben klasse for Golden Retrievere i Dons sammen med Per Krogsgaard Nielsen og John Tejlmand. Moukjærs Aiko vandt klassen med 110 point, og vandt sammenlagt hold DM med Per og John :-) Super skøn dag med mange svære udfordringer. Vi var næsten hele paletten rundt med markering over stengærde og andre spændende ting. NU har min bedste ven AIKO vist fortjent en stor gallamiddag. Super hyggelig surpriseparty da vi kom hjem. Sikke en rejse jeg har haft med skønne Aiko. Jeg husker tydeligt d. 30. Juli 2013 da jeg selv kl. 03.00 om natten hjalp ham til verden. Jeg vidste med det samme at det var Aiko :-) DM vinder og klasse vinder i begynder klasse sidste år, og nu igen i år bare i åben. Aiko har aldrig mistet en dummy eller fugl på nogen prøver endnu :-) Jeg glæder mig rigtig meget til hvad fremtiden vil bringe af oplevelser sammen med ham :-)
21. Maj 2016 - Fantastisk dag i selskab med andre skønne Golden hundetosser til Tripple arrangement i Bække. Moukjærs Aiko var det hele igennem, og det er gået over alt forventning :-) Han er bare den dejligste gadedreng :-) Aiko vandt Workingtesten i Åben klasse og blev 1. vinder. Han bestod DJU´s apporteringsprøve med max. point, og blev udtaget til holdet med 3 hunde, som skal repræsentere Golden Retrieverne til Racedysten 2016. Han fik Excellent, og blev 2. Vinder til skuet i Brugshundeklassen, og blev BIK 4. Vi vandt til sidst den eftertragtede Tripplepokal, ved at være den mest vindende hund på dagen. Super hyggelig dag i godt selskab :-)
22. April 2016 - Super skøn dag i høj solskin 😄🐾 Aiko og jeg har været til B-prøve på Mejlgaard på Djursland, hvor vi var heldige at få en 1. Præmie og blev bedste hund i Åben klasse ved den ene dommer 😍🏆🐾 sikke en sæsonstart må man sige. Årets drømme mål er allerede opnået i løbet af de første par måneder. Nu må vi begge to få lidt mere hår på brystet og mere erfaring hen over sommeren, og så må vi se om vi tør komme op og lege med de store drenge i vinderklassen og komme lidt ned på jorden igen 😊
28. Marts 2016 - Super skøn afslutning på påsken i dag til Workingtest med Moukjærs Aiko i Lisbjerg ved Århus. 5 spændende poster dagen igennem afsluttede Aiko med 96 ud af 100 point, og blev dermed 1. Vinder i Åben klasse :-) :-) Han er bare SKØN den gadedreng :-)
Jeg sidder med en rørt og taknemmelig klump i halsen og gør status på hundeåret 2015. Mine to dejlige guldklumper Moukjærs Aiko og Kiebitz´s Olivia Mille har givet mig så mange gode oplevelser, end jeg har turde drømme om. Moukjærs Aiko har været på 27 markprøver og Workingtests i 2015. I Juni blev vi Danmarksmester for hold på Workingtest i beg. klassen for Golden Retriever. Aiko blev desuden 1. vinder i klassen. Vi har netop fået den glædelige nyhed, at han har vundet 2 pokaler mere i 2015. Moukjærs Aiko bliver den mest vindende Golden Retriever på Workingtest i beg. Klassen i 2015. Han bliver også den mest vindende Golden Retriever på B-Prøver i beg. klassen i 2015. Vi var på Trippel-prøve i Randers, hvor han vandt Dual medaljen, og kom på skue for første gang. Han fik Excellent i bedømmelse, og blev 1. Vinder af klassen, han blev også BIM, og BIK3, så det var en fantastisk debut han fik på udstilling. Han blev d. 20. Januar i år tildelt æren for at være den 2. mest vindende markprøvehund i DRK Nordjylland i meget fornemt selskab. Mille fik 9 fantastiske hvalpe i Oktober med samme forældre som Moukjærs Aiko. Hvalpene blev ligeså vidunderlige som hendes første kuld. Denne gang blev det et internationalt kuld, da to af hvalpene skulle til jagt og markprøve familier i både Tyskland og Holland. Nu glæder vi os rigtig meget til de nye oplevelser som 2016 vil byde på. Moukjærs Aiko er kommet godt i gang med Åben klasse, og har allerede fået en 1. Præmie på C-prøve og så blev han 1. vinder på en Workingtest i Nørresundby d. 24. Jan. Kiebitz´s Olivia Mille var efter en træningspause på godt 2 år, med på en hyggetur til samme workingtest. Hun bestod i flot stil prøven.
24. Jan 2016 - Moukjærs Aiko U-Workingtest Nørresundby 1. Vinder Åben klasse 91/100 point. Skøn dag. Mor Mille var også med for første gang i 2½ år. Hun bestod også prøven med 71 point. Rigtig flot klaret :-)
27. Feb. 2016 - Moukjærs Aiko 2. Vinder på Workingtest i Kulsø i Åben Klasse