Hvem er vi...

Erfaren hundefamilie

Vi er en familie på 2 voksne og 2 piger på 16 og 18 år, som bor på en hyggelig og idylisk landejendom tæt på Hadsund ved Mariagerfjord. Vi elsker at arbejde med dyr, som fylder hele vores hverdag. Vi har Dansk Varmblodsheste på vores gård, hvor vi selv har avlet de fleste af dem. Vi har også en lille hyggelig hundepension, som vi nyder i fulde drag at arbejde med hver dag.

Vi har haft hunde næsten hele vores liv, og meget hurtigt blev det klart at det bl.a. var Golden retrievere og lidt senere Labradorer som vores kærlighed faldte på. To racer som har det hele. Det er vigtigt for os at vores hunde kan være en del af vores familieliv med bl.a. helt små børn, som tit er lidt udfordrende. Vores hunde skal også kunne begå sig socialt med mange andre hunde, da vi jo har Hundepension, som byder på mange daglige legekammerater. Sidst og ikke mindst skal de være gode BRUGSHUNDE, som elsker at arbejde på bl.a. Markprøver, Workingstests samt diverse jagter.  

Vi lægger stor vægt på i vores avlsarbejde, at udvælge rigtige gode brugshunde linier, som kan vise at de elsker at arbejde og har opnået gode præmieringer, og vigtigst af alt har det rigtige sind. Derudover har vi stor fokus på sundheden i vores avlsarbejde, så de hvalpe vi opdrætter får et så sundt helbred som muligt i balance sammen med brugs egenskaberne hos hundene.

Vi forsøger at forberede vores hvalpe så godt som muligt på de udfordringer de vil møde i livet. Afprøver forskellige ting, vænner dem til små børn, mærkelige lyde, køreture, strandbesøg, vildtbehandling, samt mange andre ting.

Vi har FCI registrerede kennelmærke " Kennel MOUKJÆRS " Vi har bl.a. Dansk Kennel Klubs opdrætteruddannelse. Morten bruger det meste af hans fritid i løbet af året på ca. 30-40 markprøver i Norge, Sverige og Danmark. Jagtsæsonen bruges på markprøver rundt omkring i landet, samt utallige opsamlinger på store jagtkonsortier. 

Kennel Moukjærs

v/ Morten Mousten

Hobrovej 26

DK-9560 Hadsund

Tlf. nr. +45  30 34 90 00

E-mail:     morten.mousten@mail.dk