Praktisk information

Regler for hundepensionen.

Prisen er incl. alt her hos os. Vi tilbyder at fodre med hundens eget normale tørfoder hjemmefra, således at evt. foderskifte problemer undgås. Vi anbefaler at man medbringer hundens egen hundekurv og tæppe, så der er lidt hjemvant dufte hjemmefra. Får hunden medicin eller lignende, giver vi selvfølgelig også gerne dette.  Dog skal dette selv medbringes, med tydelig navn og instruktion på.

Ved indlevering og udlevering af din hund beder vi dem respektere og overholde åbningstiden og det aftalte tidspunkt, af hensyn til roen og rytmen hos hundene. Det stresser dem og giver uro, hver gang der kommer fremmede mennesker i pensionen. Vi gør det også for at vi bedre kan planlægge det, så vi kun har en kunde af gangen, så vi har god tid til at få snakket om det hele. 

VIGTIGT - Husk at have vaccinationspapirerne med ved indlevering,  hvor CHIP nummer på hunden og gyldig vaccinationdato er påskrevet. 

Udfyld meget gerne "indleveringssedlen" hjemmefra, som findes i fanerne til venstre   

Hvis vi finder en hund som passer i temperament og størrelse med din hund, får de lov til at lege sammen i den store luftefold samt på gåturene, medmindre DU siger din hund ikke må lege med andre. Derfor husk venligst at fortælle om evt. løbetid, hundens temperament og andre relavante forhold, som vi kan tage højde for i vores dagligdag. Vi lader dog højest 2 hunde lege sammen af gangen af hensyn til hundenes sikkerhed. Hvis en hundeejer har flere hunde med, kommer de ikke sammen med andre af vores gæster. 

Hunden skal være vaccineret mod hundesyge, leverbetændelse og parvovirus inden for de sidste 12 måneder, samt have den lovpligtige ansvarsforsikrig. Vi anbefaler at indlogerede hunde er blevet vaccineret mod kennelhoste.

I er velkomne til at medbringe hundens eget tæppe, kurv, skåle, legetøj, bideben mm., dog på eget ansvar. Vi har både kurv og skåle til rådighed.

Vi anbefaler dog mindst at tage tæppe med hjemmefra, så der er lidt duft af hjemlige rammer med på ferie.

For ubenyttet reservation, samt reservation der aflyses  med mindre end 5 dages varsel, beregnes 1/2 pris.

Vi har fast dyrlæge tilknyttet til pensionen som er Hadsund Dyreklinik. I tilfælde af at hunden bliver syg under opholdet tilkaldes dyrlæge for ejers regning, dog forsøges ejer kontaktet inden, hvis det vurderes forsvarligt. Hundens ophold samt medbragte kurv, tæppe, legetøj er for eget ansvar, dvs. vi ikke hæfter ved ødelagte ting, skader på hunden eller pludselig dødsfald.

Alle værelser, kurve og skåle bliver grundigt rengjort inden en ny gæst kommer på besøg.